• Tallet 444 og kampen om verdensherredømmet

    Danmark er havnet i en dybt alvorlig krise med den amerikanske præsident Donald Trump. Få dage før Donald Trumps indsættelse som den 47. amerikanske præsident udtalte han et ønske om at købe Grønland. Han udelukkede ikke at anvende militær indgriben eller pålægge Danmark en straffetold for at få ønsket opfyldt. Selv efter en snak med den danske statsminister trak Trump ikke sine trusler tilbage. Den opståede krise mellem USA og Danmark har skabt en rystelse og chokeffekt i Danmark. Grønland er en del af Rigsfællesskabet med Færøerne og Danmark.
    Under sin indsættelsestale nævnte Trump at han vil ekspandere USA’s territorium.

    Den tidligere danske statsminister og tidligere NATO Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen sagde følgende i et interview på den amerikanske TV station CNN: “But in Denmark there is a big surprise that he (Trump) is using exactly the same arguments to gather control over Greenland as President Putin has used to attack Ukraine. And still we are surprised that Trump, instead of challenge China, which I think is a real political risk in the world today – instead of addressing that challenge, he starts by challenging Greenland, Canada, Panama, all allies or partners of the United States. I don’t think that makes America great again.”

    For at forstå situationen fra et andet perspektiv lagde jeg et kortlæg med følgende spørgsmål: beskriv situationen mellem Danmark, Grønland og USA og hvilke konsekvenser det vil kunne få. Læg mærke til de tre firer! Tallet 444. For at komme nærmere tallet 444’s dybere betydning vil jeg først, inden jeg fortolker oplægget, føre læseren tilbage i tiden til nogle personlige oplevelser med dette usædvanlige tal.


    Som ganske ung var jeg meget fascineret af tal, tallenes væsen og tallenes betydning. På et tidspunkt opdagede jeg at de trecifrede tal, for eksempel 222, havde en ganske særlig betydning. I middelalderen blev de anset som magiske eller guddommelige. De fleste kender vel tallet 666 fra Biblen, hvorom der i Johannes Åbenbaringen kapitel 13, vers 18 står: ”Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666”. Den verdensberømte danske astronom og astrolog Tycho Brahe udgav i 1602 en bog med en liste over 777 stjerner. Tycho Brahe var ganske klar over at der var flere stjerner end 777, men tallet var et helligt tal som refererede til Guds himmel.

    Kort før mine tyskstudier på Københavns Universitet havde jeg et job på et ældrecenter. Her spillede jeg ofte billard med en ældre mand. Han vidste intet om min interesse for tal. En sen nattetime havde jeg netop siddet og studeret disse trecifrede tal og dagen efter stillede han til min store overraskelse følgende spørgsmål: ”kender du Hitlers soldaternummer”? ”Næ, det gør jeg ikke”, svarede jeg. Men forbløffelsen må have lyst ud af mit ansigt. ”Det var 444”, fortalte han. Det skulle vise sig, at dette tal senere ville dukke op igen.

    Under mit studie af tysk historie i perioden frem mod anden verdenskrig faldt jeg over en afgørende afstemning i den tyske Rigsdag den 23. marts 1933. Her blev den såkaldte Ermächtigungsgesetz (“Gesetz zur Behebung der Not von Volk und Reich”) vedtaget. Med denne lov blev overgangen fra et demokrati til et nationalsocialistisk diktatur muliggjort. Loven blev vedtaget med stemmerne 444!

    Rigskansler Adolf Hitler i Rigsdagen i Berlin 1933. Ermächtigungsgesetzes
    Bundesarchiv, Bild 102-14439 / CC-BY-SA 3.0, CC BY-SA 3.0 DE creativecommons via Wikimedia

    En dag på biblioteket (før internettets tid!) søgte jeg information om Berlins historie og opdagede til min store overraskelse at de tyske delstater stod rubriceret under emnetallet 44.4!
    En del år senere blev jeg inviteret til at holde et seminar i Hamborg om tallenes betydning og væsen. Jeg overvejede kraftigt at fortælle om tallet 444, men var forbeholdende overfor at omtale Hitler. Det var stadig et følsomt emne i Tyskland på det tidspunkt. Dagen før jeg skulle rejse fik jeg en telefonregning på 444 kroner! Jeg tog det som et tegn på, at jeg godt kunne nævne historien om tallet 444. Det blev vel modtaget i Hamborg!

    Carolvs Quintvs Romanor. Imperator. Antonius Sanderus, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons

    Som alle tal kan også tallet 444 have en lys og en mørk side. Blot har firtaller tendens til at markere sig kraftigere end andre tal. Hvis vi kigger på selve tallet 4, vil det symbolisere territorier og grænser. Men også det at have magt og kontrol over sit territorium eller land. Hvis man kigger på ældre malerier af konger og kejsere vil de ofte have et rigsæble eller globus cruciger i deres venstre hånd og et scepter i højre hånd. Symbolerne på den verdslige magt og tilsammen kaldet kronregalier. Globus crucigers kugle symboliserer jorden og korset de fire verdenshjørner. Kongen eller kejseren udøver fuldkommen og suveræn magt over land og folk. Vi kan også på ældre malerier se Kristus afbilledet med et globus cruciger i venstre hånd som symboliserende Kristus som Salvator Mundi, altså som hele verdens frelser.

    Andrea Previtali (1519), Public domain, via Wikimedia Commons

    Når trecifrede tal bliver dannet – og i dette tilfælde 444 – virker ”treenigheden” som en slags forstærker af firtallet. Det bliver usædvanligt kraftfuldt og i tallet 444’s mørke nuance vil det betyde ønsket om det totale verdensherredømme eller kontrol og suverænitet over hele jorden. Man kunne også sige nationalismens sejr over internationalismen. En tendens vi vel tydeligt ser afspejlet i verden i øjeblikket, tydeligst blandt stormagterne (Kina, Rusland og USA) og især i Præsident Donald Trumps indsættelsestale. Den lyse betydning af tallet 444 vil være internationalismens sejr over nationalismen (en udvikling vi som vi finder i Skandinavien og visse europæiske lande) eller en fremtidig verdensregering – en slags FN version 3.

    Lad os kigge nærmere på selve oplægget igen:


    Spørgsmålet til oplægget var: beskriv situationen mellem Danmark, Grønland og USA og hvilke konsekvenser det vil kunne få. Ruder Konge (Trump) vil gerne købe (ruder 4) Grønland (klør knægt). Klør Knægt er i et rigsfællesskab med Kongeriget Danmark (klør Konge). Ruder Konge har taget momentum med ruder 4 i midten af oplægget og truer Danmark og Grønland (spar 3, 4 og 5). Spar 3 viser at der er nogle vanskeligheder i forholdet (klør 2) mellem Danmark og Grønland. Ruder Konge forsøger at splitte relationen mellem Grønland og Danmark (spar 5). Klør knægt kigger ned mod hjerter 4, mod selvstændighed. Men ruder 4, spar 4 og hjerter 4 dannes det kraftfulde tal 444, som ruder konge understøtter og fastholder med det dominerende ruder 4 i midten. For ruder konge er det et spørgsmål om magt og kontrol, men også ejerskab. Hvordan vil det så udvikle sig? Det er interessant at de tre sparkort isolerer eller adskiller Grønland fra USA. Så jeg vil tolke det som at Grønland aldrig bliver en del af USA, aldrig bliver en amerikansk delstat. Men perioden et godt stykke frem vil være særdeles anspændt og truende fra USA’s side.

    Ifølge en aftale mellem USA og Danmark fra 1951 har USA alle muligheder for at udvide med militærbaser på Grønland. Argumentet med at det er vigtigt for USA’s sikkerhed at eje Grønland giver ikke mening. Men hvorfor vil Trump så købe Grønland? Nogle politiske kommentatorer har været af den opfattelse at grunden nok mere er at Trump synes at USA så vil se større ud på landkortet!  
    Det synspunkt synes oplægget og tallet 444 fuldt ud at bekræfte!

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.