Joe Bidens skæbnesvangre beslutning
English version click here
Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig med hastige skridt. Dag for dag bliver situationen om Joe Bidens mentale tilstand og alder et større og større emne ikke blot i USA, men så sandelig også i Europa.
Europa er størstedels bekymret for at Donald Trumf skulle vinde valget. For hvor stiller det NATO? Har han i sinde at trække USA ud af NATO?
I skrivende stund er vel de fleste overbeviste om, at hvis ikke Biden træder tilbage, ja så vil Donald Trump blive USA’s næste præsident. Og tiden er knap, hvis demokraterne skal finde en ny præsidentkandidat.
I dette brogede landskab høres der fra amerikansk side flere og flere røster om at Biden bør trække sig tilbage som præsidentkandidat. Men Biden synes overbevist om at han er den eneste der kan vinde over Trumf. Så hvordan mon situation vil udvikle sig.
Lad os se, hvad kortene kan fortælle. Spørgsmålet lyder: hvordan vil situationen om Biden som præsidentkandidat udvikle sig. Trækker han sig tilbage eller bliver han siddende som demokraternes præsidentkandidat.
Kortene er lagt i en pyramideform. Lad os på den overordnede struktur. Hjerter 10, hjerter 4 samt hjerter konge danner en lille trekant inde i trekanten eller pyramiden. De mange hjerter viser at det drejer sig om et nationalt anliggende. Hjerter konge er tydeligvis Joe Biden. Hjerter 10 viser det højeste nationale embede, altså præsidenten. Kortet i bunden af kortbunken er hjerter es. Det viser USA. Med hjerter 4 til højre for hjerter 10 har vi tallene fra den personlige talrække 1,4,7,10 og 13. Endnu en henvisning til den ensomme rolle det er at være præsident, men også at han føler et stort ansvar (hjerter 4).
Som toppen på pyramiden har spar dame placeret sig og hun flugter lodret med Hjerter konge og det er fristende at se hende som vice præsident Kamilla Harris. Interessant har vi endnu en dronning i oplægget. Ruder dame har placeret sig til højre for Joe Biden. Det kunne antyde at to mulige kvindelige præsidentkandidater står klar i kulissen, hvis Joe Biden beslutter at trække sig. Men hvilken af de to dronninger er stærkest? Det er fristende at pege på spar dame da hun er placeret på toppen af pyramiden.
Joe Bidens hjerte banker for USA. Oplægget viser en samvittighedsfuldhed (hjerter 4) overfor nationen og fædrelandet (hjerter es). Med hjerter 10 som i værdi falder til hjerter 4, vil jeg skønne, at Joe Biden til sidst indser, at det bedste for demokraterne og i hans optik det bedste for USA vil være at trække sig som præsidentkandidat. Det vurderer jeg bliver hans beslutning.
Kort: Ciel de France, 1950